8. august 2017

Aha

En af de ting jeg og Alma holder af, er at tage på ture. Det kan være svømmehal, legeland, Bilka eller Løveparken. Det er desværre ikke så tit vi gør det, da det jo koster penge – og man skal ofte afsætte en hel dag til det.
Når vi er på disse ture, inviterer jeg ofte andre med, såsom min veninde og hendes søn, min søster, min farmor, eller min mor. Det er da hyggeligere, når man er flere, ik’? Lad mig så lige fortælle om nyt jeg lærte i sidste uge.


I sidste skulle Alma og jeg i Lalandia, og jeg tænkte det bare skulle være hende og mig for en gangs skyld. Vi var derinde i flere timer, hvor vi prøvede alt det, Alma ville, svømmede rundt, eller bare sad i vandet og snakkede. Da vi så kom op af vandet, og var kommet i tøjet, skulle vi lige have en is. Da vi efter mange timer kom hjem igen, begge trætte af den lange og dejlige dag, sagde Alma ”Tak for den bedste dag nogensinde”, jeg spurgte så, om hvorfor det var den bedste dag nogensinde. Hun svarede: ”Fordi det bare var os to”

Det er fandme noget at tænke over. Jeg har aldrig tænkt at det kunne betyde så meget for Alma, at vi bare er os to. For jeg tænkte vi jo ”bare er os to” til hverdag. Men det var en god reminder til mig selv om, at jeg sommetider skal huske, at vi skal tage på ture, hvor det bare er os to – for det betyder jo åbenbart meget for Alma. Fra børn skal man høre sandheden


1 kommentar:

  1. Det er noget gange vigtigt at det er kun dig og Alma alene. Det er lidt svært for mig, da jeg har to børn - og det skal finde en tid til hvor jeg kan være alene med den ene og næste gang er den anden. Det er ikke nemt.

    SvarSlet