14. september 2017

Indre protest?

Nu er cirka 3 uger gået. 3 uger uden lyd – fulkommen stilhed. Jeg har ikke haft min CI (Cochlear Implant)/ høreapparat på i 3 uger.
I den sidste halve år, har jeg slet brugt CI herhjemme, kun når jeg skulle ude, om det så var til møder, skolen, arbejde eller når jeg bare skulle handle
Men CI bliver brugt mindre og mindre, og nu har den ligget i min taske i 3 uger. Jeg har egentlig ikke et 100% svar på hvorfor. Jeg har spekulere på hvorfor det kan være, men har ikke nået frem til et svar

Jeg tror det er en indre protest, en skjul kamp mod omverden, eller måske en magtkamp
Jeg er født døv, og betragter mig selv som døv. Jeg elsker at være døv, og synes det er fantastisk. Tegnsprog er et smukt og unikt sprog, og jeg er stolt af at tegnsprog er mit modermål. Jeg gør også meget ud af at Alma skal lære tegnsprog (Også derfor jeg ikke bruger CI herhjemme)

MEN det at være døv ude i samfundet/ude blandt hørende er ikke let. Med CI kan jeg høre en del – jeg vil skyde på jeg forstår 50%, og jeg er også afhængig af mundaflæsning. Det betyder at jeg næsten aldrig kan føre en afslappende samtale, idet jeg skal bruge energi/ressourcer på at mundaflæse, ”lytte”, og gætte mig frem til de manglende ord. Jeg skal også anstrenge mig for at udtale ordene så godt som muligt.
Til familiefester, er jeg altid den som hele tiden spørger ”hvad”, ”hvad snakker I om?”, ”Hvad griner I af?”. Selvom en del af min familie kan flydende tegnsprog, og en anden del som kan sige ret mange tegn – så bruger de det ikke, når vi sidder samlet, 5-10 personer, såsom til familiefester, familiemiddag m.m. Selv når jeg får besøg af en familiemedlem, så sidder Alma og familiemedlem og snakker. UDEN tegnsprog. Og jeg prøver at understrege flere gange, at herhjemme bruger vi altså tegnsprog, for i MIT hjem vil jeg gerne kunne følge med i alle samtaler. I MIT hjem vil jeg gerne føle mig hjemme. I MIT hjem vil jeg gerne snakke afslappende. Skal Alma vænne sig til, at det er ligegyldig at hendes mor ikke kan følge med? Hun ser hvor meget jeg går glip af ude i den vide verden, så herhjemme vil jeg gerne have, at Alma skal vide at jeg kan følge med i alt. For det eneste sted, jeg i den mindste kan bestemme, at jeg kan få det hele med, er i MIT hjem.

Behovet for at mødes med andre døve er stort hos mig, for der er jeg hjemme. Jeg kan sidde helt afslappende og snakke, uden at skulle anstrenge mig. Jeg er ikke udmattet og træt i hovedet om aften.

Jeg kommer aldrig til at tale 100% korrekt, jeg KAN ikke høre 100%, men alle kan lære tegnsprog, eller i den mindste tage hænderne op under middagsbordet.


Så det at jeg ikke har CI på, er nok en indre protest – mod verden, om at jeg også gerne vil høre til. Uanset om jeg har lidt lyd, eller om jeg er helt døv. I mindst 30 år, har jeg brugt høreapparater/CI, og prøvet at indlogere mig i det hørende samfund, og stadigvæk føler jeg mig ikke hjemme. Gad vide hvad det sker, hvis jeg ikke bruger CI?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar