Tegnsprog

Tegnsprog er naturligvis en stor del af mig. Det er min modersmål, og det er et sprog jeg forstår og taler flydende. Men det at leve i et hørende miljø, har lært mig at værdsætte tegnsprog endnu mere. Jeg elsker når jeg får mulighed for at være sammen med døve, og kan snakke tegnsprog igen.

Herhjemme prøver jeg inderligt at bruge tegnsprog over for Alma, for det er vigtigt for mig hun kan tegnsprog. Når jeg f.eks. er i bad sammen med hende, har jeg ikke høreapparat/CI på - det betyder jeg INTET hører. Og har derfor sværere ved at forstå Alma.. Tænk dig, jeg kan ikke kommunikere med mit eget barn. Det gør mig trist, og derfor er det vigtigt for mig at Alma får lært tegnsprog.
Men det er ikke så let. For det at tale, er meget nemmere end tegnsprog. Til hverdage i dagpleje bruger hun tale/høre, ude i den vide verden er der masser af tale, der er tale i fjernsyn, der er tale med bedsteforældre, vennerne og andre familiemedlemmer og herhjemme taler vi også, mens vi bruger tegnsprog. Men det bliver aldrig til rigtigt tegnsprog, når man bruger tale samtidig, og på den måde, taler Alma meget mere end hun bruger tegnsprog. Så det er naturligvis forstående at Alma taler meget mere, end hun bruger tegnsprog.

Ofte tænker jeg, at jeg burde i protest, tage min høreapparat/CI af, så folk omkring mig må bruge tegnsprog til mig - og måske kan det gøre, at Alma lærer mere tegnsprog? Men hvad nytter det egentlig? For folk siger, jeg skal bruge min "hjælpemiddel", men hvorfor skal jeg gøre alt for at tilpasse den hørende miljø? Hver eneste dag bruger jeg en masse kræfter på at prøve på at tilpasse mig DERES miljø. Jeg prøver på at forstå alt det jeg kan, og prøver på at tale så godt jeg kan. Jeg kan ikke høre bedre end det jeg gør. Men folk omkring mig kan lære tegnsprog - de kan ofre sig lidt mere, og give mig lidt af min verden ind i min hverdage..